Printer-valg uafhængig af Windows


Ligesom du hidtil har kunnet vælge udskrifts-kvalitet uafhængig af standard-indstillingerne for din printer i Windows miljøet i øvrigt, kan du nu også vælge (fra version 5.63) hvilken printer CoverSetup skal benytte uafhængig af Windows.

I CoverSetup's værktøjskasse kan du nemlig vælge hvilken printer CoverSetup skal skrive ud til. Og CoverSetup husker valget til næste gang.

Fordelen er at man - uden at ændre standard-printer valget - kan få CoverSetup til at skrive ud på een printer medens Windows i øvrigt benytter en anden printer som standard. Man behøver altså ikke ændre standard-printer inden du skriver ud. Og man behøver dermed heller ikke huske at stille Windows tilbage igen bagefter...

Men udover dette praktiske forhold, er der desuden en række muligheder forbundet med det individuelle valg som kan gøre de specielle ønsker for udskriften fra CoverSetup mere let-tilgængelig.

Der findes nemlig en række printer-drivere som laver andet end almindelig udskrivning. Det gælder f.eks.:

PDF-filer
-
for Adobe Acrobat PDF-writer, som laver de velkendte PDF-filer. Og de er jo målfaste og baseret på at alle med et gratis program (en PDF-reader) kan se og udskrive filen. Dermed kan man "skrive" sine covers i en PDF-fil og sende den til en anden uden at kræve at modparten har andet end det gratis program for at få cover'ne skrevet korrekt ud.

Adobe Acrobat skriver simpelthen ud på sin egne virtuelle printer, og gemmer resultatet i en fil som PDF-readeren så kan sende videre til modtagerens printer (eller skærm, hvis man blot vil se indholdet).

PrintCaptures
Udover at man - for alle printere - kan vælge at få udskriften sendt til en printer-fil, som så sidenhen kan kopieres til printer-porten (også hos en evt. modtager som ikke har et coverprogram, men som blot har en kompatibel printer), fåes der også en række forskellige smarte PrintCapture programmer.

Eet af dem hedder FinePrint. FinePrint fanger ligeledes udskriften og stiller en række muligeheder op for brugeren inden jobbet får lov at fortsætte til printeren. Man kan vælge at skrive vandmærker eller anden tekst henover udskriften, man kan skalere og/eller indramme udskriften, f.eks. så der kommer to sider ud på een side (liggende). Osv. osv.

FinePrint kan findes hos bn-forlag.dk.

Fax-printer
Via en fax-printer kan éns udskrift sendes over telefonen som en almindelig fax - til en fax-modtager, som enten kan være en reel fax-maskine, eller en fax-modtager computer i den anden ende. Cover'ne forbliver dog sandsynligvis ikke målfaste, ligesom de nok ofte vil blive lavet om til sort-hvid, men princippet kan sikkert godt være praktisk anvendelig for nogen!?